Vegansk butter "chicken"

Alle fortjener at forkæle sig selv med denne plante-udgave af den klassiske indiske butter chicken.

Af Nicholas, mandag den 1. marts 2021.

Vegansk butter "chicken"

Dette midlertidlige billede er genereret vha. OpenAI og godkendt af forfatteren. Vi arbejder på at få taget et egentlig billede til opskriften.

Ingredienser

  • 200 g tofu
  • 1 hakket løg
  • 1 fed hvidløg
  • 4 cm stykke ingefær, eller 1 tsk stødt ingefær
  • 1 tsk Garam masala
  • 1 tsk stødt karry
  • 50 g tomatpure
  • 165 ml Kokosmælk, en lille dåse
  • 70 gram cahsewnødder
  • Evt. chiliflager

Fremgangsmåde

  1. Steg løget i lidt solsikke-, eller rapsolie, i en stor stegepande, indtil de er glasklare. Tilføj så hvidløget, og sted det indtil de dufter

  2. Kom krydderierne og tomatpuréen på panden, og steg i et par minutter, til at krydderierne dufter, og tomatpuréen er blevet varmet godt igennem.

  3. Skær tofuen i tern og steg disse på middel varme, på en seperat pande, til de har fået farve på alle sider

  4. Kom de stegte løg, kryderier og tomatpuré i en blender eller minihakker, sammen med kokosmælken og en halv dl vand, og blend til det er ensartet. Kom det tilbage på stegepanden, og lad det simre

  5. I en blender eller en minihakker, tilføj dine cashew nødder (disse skal gerne have ligget i blød i et par timer på forhånd), og en halv dl vand, og blend til du får en creme.

  6. Tilføj cashew cremen og dine tofu tern i karrysaucen, og lade dette simre videre i et par minutter

  7. Server over dine yndlingsris, og evt. med et naan brød og lidt hakket korriander eller persille på toppen

Hvad synes du?

Maks 400 tegn.
Din mailadresse vises ikke på siden, men bruges til at bekræfte din identitet.